Domaine de la Sauveuse
AOC Côtes de Provence

Om Domaine de la Sauveuse...

        

Cuvée Carolle 2009 Rosé - pt. UDSOLGT
En liflig rosé med blomsterbouquet. Smag af modne ribs. En velafbalanceret vin med en fyldig og delikat smag. Syrah 31%, Cinsault 33%, Grenache 36%. Sølvmedalje ved Vinalies Internationales. Bronzemedalje ved Independent Wine Growers of France 2008.
Cuvée Philippine 2008 Rouge
"Philippine" er en rødvin, hvor Domaine de la Sauveuse afprøver en anden druesammensætning - Syrah 40%, Cabernet Sauvignon 40%, Grenache 10% og Mourvédre 10%. 12 mdr. på franske egetræsfade. Kan drikkes nu (primo 2013) sammen med rødt kød, men modner og bliver bedre indtil 2018. Guldmedalje ved Challenge International du Vin 2010.
Cuvée Carolle 2008 Rouge
Mørkviolet farve med let krydret bouquet af frisk frugt. Grenache 25%, Syrah 35%, Mourvédre 15% og Cabernet Sauvignon 25%. 10 mdr. på franske egetræsfade. Kan drikkes nu (bør iltes) eller gemmes til 2018. Sølvmedalje ved Foire de Brignoles 2010 og Millésime BIO 2010. Prix d'excellence ved Vinalies Nationales 2010.
Cuvée Carolle 2007 Rouge
Mørkviolet farve med en krydret bouquet af friske frugter. En markant rødvin, der skal nydes til kraftige kødretter. Grenache 25%, Syrah 35%, Mourvédre 15%, Cabernet Sauvignon 25%. Lagret 10 mdr. på franske egetræsfade. "En af de fire bedste vine for pengene i hele Provence-appellationen", skrev La revue du vin de France. Kan drikkes nu (bør iltes) eller gemmes til 2018. Begrænset antal.
Cuvée Carolle 2006 Rouge
Intens granatrød farve. Bouquet af hindbær og krydderier. Fyldig og markant aromatisk smag. Grenache 25%, Syrah 25%, Mourvédre 25% og Cabernet Sauvignon 25%. 12 mdr. på franske egetræsfade. Kan drikkes nu (bør iltes) eller gemmes til 2015. Begrænset antal.
Cuvée Philippine 2006 Rouge
"Philippine" er en rødvin, hvor Domaine de la Sauveuse afprøver en anden druesammensætning - Syrah 40%, Cabernet Sauvignon 40%, Grenache 10% og Mourvédre 10%. 12 mdr. på franske egetræsfade. En markant vin med kraftig smag der kan gemmes til 2015. Bør iltes. Begrænset antal - har udviklet sig helt fantastisk og er på toppen primo 2013.

 

Domaine de la Sauveuse og økologisk vinavl

Sauveuse-vinene

Om "øko-vin"
Alene det, at der - lovligt ifølge reglerne - tilsættes en minimal mængde svovl til vinen gør, at den ikke kan betegnes som værende 100% økologisk. Den korrekte betegnelse er derfor vin på økologisk dyrkede druer. Da Sauveuse-vinene er fremstillet efter de principper, der gælder for økologisk produktion af vine, er der i det følgende anvendt betegnelsen "økol-vin".

Brug bogmærkerne til højre for at komme til de forskellige afsnit.

En levende historie
La Sauveuse
Økologisk landbrugskultur
Domaine de la Sauveuse og økologien
Ekstraordinært gode vinmarker
En tilpasset dyrkningskultur
Omhyggelig vinifikation
Konkurrencedygtigt produktionsudstyr
Vinene
Anerkendelser på udstillinger
Bedømmelser af vineksperter

At fremstille en god vin er en kompleks proces, hvor det er nødvendigt med viden om mange forskellige elementer og om hvordan de spiller sammen - som at sammensætte en blomsterbuket.

Domaine de la Sauveuse nyder voksende anerkendelse og har modtaget mange udmærkelser fra professionelle vineksperter siden 1996, men det vigtigste for vinhuset er dog anerkendelsen fra kunderne.

Vinene fra Domaine de la Sauveuse bygger på en unik kombination af flere faktorer:

  • En levende historie

  • En frugtbar ejendom

  • Økologisk/biodynamisk filosofi

  • Moderne vinkælder

  • Rig palette af smag og farver

Lige fra begyndelsen har vinene fra Domaine de la Sauveuse ledsaget og fremhævet selv de mest delikate måltider. Det er af stor betydning, at mange vinelskere har anerkendt dette, fordi den allervigtigste faktor for en vinproducent er, at kunderne er tilfredse. Vinhuset Domaine de la Sauveuse ejes og drives af José Salinas.

En levende historie
Produktion af rosé, rød- og hvidvine har altid været af stor betydning i Provence. Historien fortæller, at fønikerne, der grundlagde Marseilles, indførte vinkulturen til området for ca. 2.600 år siden. Det var dog meget senere, i det 2. århundrede før vores tidsregning, hvor romerne besejrede gallerne, at vinproduktionen blev udbredt i Middelhavsområdet.

En latinsk beretning, der er registreret af ”direction de l’archéologie régionale”, afslører, at området, hvor ejendommen Domaine de la Sauveuse ligger, var med til at etablere vinkulturen i Provence lige fra starten.

Senere blev der, lige i nærheden af ejendommen, anlagt en romersk vej, der forbandt Rom med Spanien. I det 17. århundrede udvidede og forbedrede solkongen Louis XIV vejen i forbindelse med en pilgrimsfærd til Cotignac for at ære den hellige jomfru.

Navnet Sauveuse optræder på adskillige dokumenter fra den tid.

La Sauveuse
”Sauveuse” (frelseren) er navnet på en kilde, der, med udspring i de nedre alpeområder, giver næring til vinmarkerne. Fattigdom og tørke har til alle tider plaget Provence, og det er derfor bemærkelsesværdigt, at Sauveuse, efter alt at dømme, aldrig har tørret ud. I et område, hvor prisen på vand altid har været høj, har kilden sparet vingården for mange problemer.

Endnu i dag flyder La Sauveuse frit året rundt og fylder vingårdens brønde og damme med vand, og giver dermed liv til vinmarkerne. Vandet analyseres to gang årligt og er af ypperlig kvalitet.

Økologisk landbrugskultur
I de sidste årtier har landbruget dyrket markerne mere og mere intensivt for at klare efterspørgslen af afgrøder, både hvad angår mængde og prisniveau. Men produktionsmetoderne og den nye teknologi imødekommer kun de øjeblikkelige behov uden tanke for, hvad det måtte betyde for miljøet. I dag véd vi, at det intensive landbrug, med sit store forbrug af gødning, pesticider, ukrudtsmidler og vand, er med til at forurene luften, jorden og vandet, samtidig med at det påvirker vores sundhedstilstand.

Grundreglen for økologisk landbrug kan rummes i denne sætning: ”Jorden er en levende organisme, som vi må tilføre næring for at give næring til planterne”. Det økologiske landbrug arbejder således på fire fronter, der også rummer elementer fra filosofien om biodynamisk dyrkning:

Vandkvaliteten skal bevares
Anvendelse af syntetiske kemikalier (pesticider, gødning etc.) er strengt forbudt.

Jordens frugtbarhed skal bevares og forbedres
Humusindholdet skal bevares, fornys og øges for at forhindre at jorden ødelægges og eroderes.

Enhver risiko for forurening skal eliminieres
Ved at fremme en produktion der giver mere energi end den forbruger,
Ved at undgå spild af ikke-vedvarende energikilder som fossilt brændstof,
Ved at udvikle en landbrugskultur, der hverken direkte eller indirekte forurener biosfæren.

Biodiversiteten skal respekteres og fremmes
Ved at anvende afgrøder der er optimalt tilpasset den komplekse kombination af ”klima-jord-årstid”
Ved kun at anvende organiske (levende organismer) og økologiske ressourcer for at løse problemer med parasitter.

Domaine de la Sauveuse og økologien
Domaine de la Sauveuse har taget den økologiske/biodynamiske dyrkningsform til sig af tre indlysende grunde:

  • Respekt for omgivelserne

  • Respekt for jorden og produkterne

  • Respekt for forbrugeren

Denne filosofi danner grundlaget for, at Sauveuse allerede i 1995 startede med økologisk produktion og kunne påbegynde certificeringsprocessen i 2001.

Sauveuse driver nu ”økologisk landbrug”, der er certificeret af den internationale organisation Ecocert.

Sauveuse har tilladelse til at anvende det franske ”AB” økologi-mærke samt det europæiske mærke.

Sauveuse har USDA certifikat fra den amerikanske organisation National Organic Program

Sauveuse overholder AIVB’s (en fransk økologisk professionel sammenslutning) charter for økologisk vinifikation. Vinhøsten for 2006 er kontrolleret og certificeret efter dette charter.

Ekstraordinært gode vinmarker
Sauveusevinenes kvalitet skyldes i høj grad eksceptionelt gode vinmarker. Jordens frugtbarhed stammer fra kalkrig jord med en leret undergrund og sandsten fra permtiden.

Vinmarkerne ligger badet i sollys, og det nærliggende Middelhav medvirker til et godt klima. Den fremherskende vind i sommertiden er Ponant-vinden fra sydvest, der køler vinstokkene og forhindrer at druerne bliver solskoldet. Om vinteren er det vinde fra sydøst, der bringer tempereret luft ind over markerne og forhindrer frost.

Vingården råder over 70 ha med druesorterne Syrah, Grenache, Cinsault, Mourvèdre, Carignan, Cabernet, Rolle og Uni Blanc. Med disse druer kan Sauveuse fremstille vine med sin egen aroma, krop, frugtighed og struktur.

Den økologiske dyrkning betyder, at vingården, udover at afstå fra enhver anvendelse af kemiske stoffer (alle kemikalier er bandlyst), også bevarer og forbedrer jordens kvalitet for at få et højere humusindhold og bedre vilkår for mikroorganismer.

En tilpasset dyrkningskultur

1. Respekt for jorden - stræben efter kvalitet

  • Mindre udbytte giver bedre kvalitet (øger den aromatiske koncentration)

  • Individuel beskæring om vinteren af vinstokkene, afhængig af om de skal anvendes til rød eller rosé vine. Beskæringen gør det muligt at styre udbyttet og kvaliteten fra hver enkelt parcel

  • Ingen jordbehandling i en fem måneders periode

  • Selektiv udtynding (knopbeskæring) der giver bedre ventilation omkring druerne og optimerer planten for maksimal solpåvirkning

  • Frugtudtynding for at beholde de bedste druer

2. Økologisk produktion

  • Omhyggelig jordbehandling (ukrudtsmidler og pesticider er ikke tilladt)

  • Græsset klippes ikke om vinteren (bevarer og forbedrer biodiversiteten)

  • Stimulering af druernes naturlige forsvarsmekanismer for at reducere anvendelse af planterensningsmidler mod meldug

  • Hvis det er nødvendigt, anvendes planterensningsmidler i form af en kobbersulfatopløsning. Denne behandling er godkendt efter de økologiske regler og er tilpasset plantens vækstcyklus

  • Selektiv behandling af hver enkelt parcel med hensyntagen til forskellen i druetyper. Dosering af gødning etc. er reduceret til mindst mulig mængde.

Omhyggelig vinifikation

Høsten

  • Sauveuse høster druerne om aftenen/natten i klart vejr

  • Der anvendes maskiner til høsten og druerne anbringes i beskyttende kasser med 400 kg

  • Druerne behandles yderst skånsomt

  • Der går aldrig mere end 15 minutter fra druerne er anbragt i kasser til de hældes i kølede tanke for at undgå oxidering

  • Kølig produktionskæde fra høstmaskine til tank

  • Skånsom pneumatisk presning med en langvarig cyklus på 3 til 4 timer

Vinifikation

  • Det nationale AIVB-charter for økologisk vinifikation overholdes

  • Minimal tilsætning af svovldioxid (sulfitter)

  • Ingen eller meget lille tilsætning af gær - naturligt gær anvendes til de røde vine

  • ”Naturlig” vinifikation - ingen tilsætning af næringsstoffer til gæren

  • Sauveuse er meget omhyggelige med vinens naturlige udvikling. Vinen får lov til at følge sine egne veje, og vinmagerne hjælper vinen med at udvikle sig, uden at påvirke dens natur

  • Jævnlige laboratorieanalyser

  • De forskellige druesorter lagres separat før blanding (assemblage)

  • Rødvinene lagres i egetræsfade (hvoraf 25% er nye) med lang tids maceration (udblødning)

  • Hvidvinene vinificeres og lagres på nye egetræsfade.

Konkurrencedygtigt produktionsudstyr
For at tilfredsstille egne ambitioner og krav til kvalitet har Sauveuse anskaffet up-to-date produktionsudstyr. Det er vigtigt for vingården at kunne disponere over og anvende eget udstyr, så de har styr på vinfremstillingen i alle led og til alle tider.

Høsten

  • Druerne presses i en afkølet pneumatisk presse, og gæringsprocessen er temperaturstyret så udtrækket af aromaer bliver maksimalt

  • Alle tanke er af rustfrit stål og temperaturreguleret.

Aftapning

  • Komplet aftapningslinie der er tilpasset vingårdens behov

  • Avanceret etiketteringsmaskine, der kan montere op til fire etiketter på den samme flaske

Bagetiket

  • Sauveuse råder over en printer, der gør det muligt at designe individuelle bagetiketter.

Kultivering

  • Permanent og omhygglig vedligeholdelse af markerne. Sauveuse anvender ikke eksterne maskinstationer eller entreprenører. Jævnlig udskiftning af redskaber.

Vinene
At fremstille en god vin er en kompleks proces, hvor der indgår mange parametre. Vinmagerne må anvende alle sine erfaringer og kundskaber, samt udvise en stor portion tålmodighed for at få vinifikationsprocessen til at gå op i en højere enhed.

Alle vinene er klassificerede som AOC Côtes de Provence

Rosévine

  • Sauveuse fremstiller én kvalitet i rosé. Rosévinene er udblødede for at trække mest mulig aroma ud af druerne.

  • Rosévinene er typisk fremstillet af tre druer - Syrah, Cinsualt og Grenache, og vinene er bemærkelseværdigt aromatiske.

Rødvine

Cuvée Carolle

  • Cuvée Carolle, der er fremstillet på basis af fire druer - Syrah, Cabernet Sauvignon, Grenache og Mourvèdre), er elegante og karakterfulde vine.

  • Druerne modner separat i franske egetræsfade i 12 måneder.

Cuvée Philippine

  • Når betingelserne er ideelle, laver Sauveuse en særlig blanding af de fire rødvinsdruer for at udforske nye aromaer og fremstille en anderledes vin. Der er således tale om en anden druesammensætning end Cuvée Carolle.

Hvidvine

  • Hvidvinene er fremstillet af de grønne druer Rolle og White Ugni. De gæres og lagrer på nye fade i fem måneder.

  • Den hvide Cuvée Carolle er en elegant, frugtig og overraskende god hvidvin.

Anerkendelser
Vingårdens nøgleord er kvalitet. Domaine de la Sauveuse gør sit yderste for at fremstille de bedste vine hvert eneste år, og vinhuset har således den store tilfredsstillelse, at vinene har fået mange udmærkelser både ved nationale og internationale bedømmelser.

Den professionelle anerkendelse bekræfter Domaine de la Sauveuse i, at de er på rette spor i bestræbelserne på at fremstille øko-vine af høj kvalitet. Men den største tilfredsstillelse får vinmageren, når kunderne deler vinen med eller anbefaler den til sine venner.

Udmærkelser for rødvine

ROUGE CAROLLE 2005
(på lager hos organicwines.dk)

  • Prix de Vinalies Nationales 2007

ROUGE CAROLLE 2004
(på lager hos organicwines.dk)

  • Bronze Medal DECANTER 2006

  • Bronze Medal CGA Paris 2006

ROUGE CAROLLE 2003
(få stk. på lager hos organicwines.dk)

  • Bronze Medal CGA Paris 2005

  • Bronze Medal SIGNATURE BIO 2005

ROUGE CAROLLE 2002

  • Gold Medal CGA Paris 2004

ROUGE CAROLLE 2000

  • Bronze Medal MACON 2002

ROUGE PHILIPPINE 2004

  • Gold Medal CGA Paris 2006

  • Silver Medal Macon 2006

ROUGE PHILIPPINE 2002

  • Silver Medal VINALIES INTERNATIONALES 2004

ROUGE PHILIPPINE 2001

  • Vinalies’ Price VINALIES 2002

Udmærkelser for rosévine

ROSE CAROLLE 2006 (
på lager hos organicwines.dk)

  • Silver Medal MONDIAL DU ROSE 2007

  • Gold Medal Vignerons Independants de France 2007

  • Silver Medal Amphore 2007

ROSE CAROLLE 2005

  • Gold Medal MONDIAL DU ROSE 2006

  • Bronze Medal DECANTER 2006

  • Bronze Medal MACON 2006

ROSE CAROLLE 2004

  • Silver Medal MONDIAL DU ROSE 2005

  • Silver Medal MACON 2005

  • Silver Medal SIGNATURE BIO 2005

  • Bronze Medal DECANTER 2005

 

Udmærkelser for hvidvine

BLANC CAROLLE 2004

  • Silver Medal Foire de BRIGNOLES 2005

  • Bronze Medal Concours des VIGNERONS INDEPENDANTS 2005

  • Vinalies’ Price VINALIES 2005

 

Bedømmelser

"Nøgle":

GUIDE DUSSERT-GERBER:

  • 1ER grand vin classé *****

  • 2ème grand vin classé ****

GUIDE HACHETTE

  • Meget vellykket vin *

  • Bemærkelsesværdig vin ** 

Rødvine

Rouge 2004 Philippine

  • Wine Advocate 90 Points

Rouge 2004 Carolle (på lager hos organicwines.dk)

  • Wine Advocate 87 Points

Rouge 2003 Carolle (på lager hos organicwines.dk)

  • Guide Dussert-Gerber *****

  • Guide Hachette

  • Wine Spectator: 85 Points

Rouge 2002 Carolle

  • Guide Dussert-Gerber 2005 *****

  • Guide Hachette 2005 *

Rouge 1999

  • Guide Dussert-Gerber 2003 *****

Rouge 2002 Philippine (på lager hos organicwines.dk)

  • Guide Dussert-Gerber 2006 *****

  • Guide Hachette 2005 *

Rouge 2001 Philippine

  • Guide Dussert-Gerber 2001 *****

 

Rosévine

Rose 2005 (på lager hos organicwines.dk)

  • Wine Advocate 89 Points

Rose 2004

  • Guide Dussert-Gerber 2006 *****

Rose 2003

  • Guide Dussert-Gerber 2005 *****

Rose 2002

  • Guide Hachette 2004 **

Rose 2001

  • Guide Dussert-Gerber 2004 *****

Rose 1999

  • Guide Hachette 2001 **

Rose 1998

  • Guide Hachette 2000 *

Hvidvine

Blanc 2005

  • Wine Advocate 89 Points

Blanc 2004

  • Guide Dussert-Gerber 2006 *****

Blanc 2003

  • Guide Dussert-Gerber 2005 *****

Blanc 2001

  • Guide Dussert-Gerber 2004 *****